Spillerum
Giraffen0
Krokodillen0
Indloggede0
Mobilspil
Igangværende2 770
I samarbejde med

Forumkategorier

Bruger Indlæg  
SimonR2023-06-12 13:38
Antal indlæg: 3

Kodeks for "at passe"
Kære alle

I denne måneds ligarunde kom jeg ud for en ærgerlig situation med forskellige opfattelser af sportsmanship. Så nu vil jeg høre, hvad vi har af skrevne eller uskrevne regler på området. Jeg anvender sjældent trækket "at passe", men i pågældende parti besluttede jeg - med 17 ulagte brikker tilbage og en komfortabel føring i mit favør - at mit stærkeste træk var: At passe. Min ærede modstander benyttede herefter sit træk til at lægge et ord til x point. Herefter vurderede jeg igen at mit stærkeste træk var: At passe. Så det gjorde jeg påny. Herefter mente min modstander, at der var tale om usportslig opførsel.

Så spørgsmålet til det ærede forum: Er der et kodeks for anvendelsen af "at passe".
 
Nørholm2023-06-12 13:46
Antal indlæg: 6010

Efter min mening er det 100% ok, hvad du har gjort. Det er helt inden for spillets regler, og jeg har da også selv gjort det enkelte gange, og ligeledes har mine modstandere.
 
holk612023-06-12 14:33
Antal indlæg: 7961

@SimonR, du kan passe alt det du vil. Det gør mange, især hvis de har en bingo, der ikke kan lægges. Når man passer, får man jo ikke point, det kan kun være en fordel til modstanderen
 
masterfranz2023-06-12 15:06
Antal indlæg: 53

Det er godt nok nogle voldsomme problemer at slås med
 
Himmelpinden2023-06-12 15:14
Antal indlæg: 6105

Der er en del der mener der er uskrevne regler om dit og dat. Mine modstandere må passe så ofte de vil, bytte så ofte de vil, spille hurtigt, spille langsomt så længe vi når deadline.

Kort sagt jeg blander mig ikke i min modstanders spillemåde.

Så i min optik har du spillet helt korrekt.
 
MrsSweDane2023-06-12 15:19
Antal indlæg: 5804

Som Ligaejer pt vil jeg gerne kommentere det med et uddrag af Ligaens regler for god spilledisciplin:

—- klip —-

- at afbryde en kamp, hvis der findes andre muligheder (at bytte eller lægge bogstaver), er ikke acceptabelt.

—- klistre ——

Ved at passe pålægger du modspiller at drive spillet.
Ved at passe to gange tvinger du modspiller til at drive spillet.
Turneringskampe bør efter min mening drives aktivt af begge spillere!
Pas er beregnet til, når man ikke kan gøre andet.


Jeg vil altid besvare en modspillers pas undervejs i en turneringskamp med et pas for at tvinge modspiller til at gøre noget aktivt.
 
biwo2023-06-12 15:24
Antal indlæg: 13947

Jeg er 100% enig med MrsSweDane (som spilstyrer i LMS).

 
UffeBNielsen2023-06-12 15:58
Antal indlæg: 9172

Og jeg holder med holk, himmelpinden, osv. Ingen uskrevne regler , tak!
 
Himmelpinden2023-06-12 16:03
Antal indlæg: 6105

MrsSweDane Det er så også helt fair at modpasse. Begge dele er taktik.
 
holk612023-06-12 16:26
Antal indlæg: 7961

I skak ofres bønderne, selvom andre brikker kan gøre noget andet. Taktikken lægger man selv, det skal modstanderen ikke bestemme.
I poker vælges kortene efter hvad du har på hånden. At melde pas i Ordkamp, er helt op til den enkelte….( taktik)
 
Tholm2023-06-12 16:41
Antal indlæg: 1173

Når nogen passer, og jeg antager at de vil lægge en bingo, så har jeg to muligheder. Jeg kan enten lægge et defensivt træk, der ikke gør det mere muligt at lægge en bingo, eller jeg kan passe selv og lade modstanderen gøre noget.

Jeg har ikke behov for nogle regler på det område, for det er en strategi der primært skader "passeren".
 
holk612023-06-12 18:13
Antal indlæg: 7961

Helt enig Tholm
 
biwo2023-06-13 12:32
Antal indlæg: 13947

Med risiko for at få “herreholdet” på nakken, vil jeg stille et måske lidt polemisk spørgsmål: Er det alles ansvar, at det også er sjovt, og ikke kun taktisk, at spille ordkamp?
Jeg har personligt oplevet i alt fald 2 kampe, hvor modspilleren nok passede op mod 10 gange i rap!
Jeg synes ikke, det handler om at passe en enkelt gang, men om at bidrage positivt til afvikling af et spil.
 
Himmelpinden2023-06-13 12:49
Antal indlæg: 6105

Du får ikke nogle på nakken biwo, vi er bare uenige :-)

Spillet handler om at vinde og passer min modstander 10 gange i træk, kan jeg vel lave 100-150 point imens. Som Tholm skriver er det sjældent en fordel for den der passer.

Jeg passer selv meget sjældent og bytter ikke ret tit (burde nok bytte oftere) men min modstander må hjertens gerne.

Interessant diskussion og flere måtte da gerne byde ind for at se og der er forskel på hvordan mænd ser spillet i forhold til damer, eller det er rent tilfældigt i denne tråd.
 
Dot602023-06-13 17:47
Antal indlæg: 620

Som kvinde byder jeg da gerne ind - for at sige at jeg er enig med d’herrer. Hvis en modspiller passer er jeg bare endnu mere årvågen, prøver at lukke noget af osv. Men hvis reglerne ER at man ikke må passe unødigt - så må man jo ikke… Men regler kan ændres hvis behovet er der.
Men pas gerne for min skyld, så giver jeg blot endnu mere kamp til stregen:)
PS - jeg har fødselsdag på kvindernes internationale dag - det er nok derfor ;-)
 
holk612023-06-13 18:05
Antal indlæg: 7961

Enig! Dot60…..
 
holk612023-06-13 18:07
Antal indlæg: 7961

Måske en turnering…. Hvor det giver ( feks) - 50 point for at bytte eller passe…? Noget lignende har været fremme før, tror jeg?? Var det i femkamp ?
 
nroc2023-06-14 15:29
Antal indlæg: 5617

Jeg kan godt blive lidt irriteret, når en modstander passer i stedet for at spille, men jeg respekterer, at det er hendes valg. Og så længe noget ikke er forbudt, må det jo være tilladt.
Jeg bryder mig heller ikke om, når en modstander spiller meget lukket, men igen: det er jo ikke forbudt, så det må jeg bare finde mig i, og der er noget, der er meget værre end alt det ovennævnte til sammen, og det er, når man skal læse mellem linierne og gætte sig til, hvad der er ok, og hvad der ikke er ok. Det gør mig usikker. Jeg har således spillet mod en modstander, der blev sur over, at jeg ikke lod nogle åbne muligheder stå, når jeg nu havde en bingo i LMS, så hun også kunne lægge en bingo, og vi begge to kunne gå videre.

 
biwo2023-06-14 19:14
Antal indlæg: 13947

Nroc: at blive sur over, at modspilleren ikke hjælper en til at lægge en bingo, er da helt i skoven! Hvor havde jeg (og mange andre, tror jeg) kunnet lægge rigtig mange bingoer, hvis den form for hjælp skulle være sædvane. Det håber jeg ikke er tilfældet!
 
nroc2023-06-14 19:16
Antal indlæg: 5617

Jeg har oplevet det med to forskellige spillere, den ene har gjort det mere end en gang. måske har jeg bare været uheldig. Men jeg retter mig selvfølgelig ikke efter det. ;-)
 
Viser side 1 2
Log Ind
Log ind
Ordkamp er gratis!
Vil du være medlem?